Litterær tekst

Sïejpem dåalvoeminie

Daate tjaalege lea biehkie tjaalegistie Ånnetji saejrieh jïh vertemen bïjre maam Jonar Thomasson tjaaleme. Dennie biehkesne Jonar soptseste guktie saemieh dejpeli dåemiedin gosse lin irhkesjamme, tjoehpedamme.

Siluett av ulv som hyler mot månen. Foto.

Sïejpem dåalvoeminie

Jïh dellie edtjem soptsestidh maam aehtj-aajjeste govlim. Dïhte lea gujht nestan aaj seammalaakan goh dam voestes soptsestim. Dah lin siejpiem dåalvoeminie maam lea båateme våålese dej sijjien krievvien gåajkoe. Gïehtelin golme dygnh eannan fihkin dan sjaedtien sistie. Nåå, die gujht vualka bæjjese, men golme såaknoe tjirrh vöölki. Aajnehken såakneste dam eelki jïh dle bæjjese göökte Vualtjeren tjirrh.

Nåå, dellie gujht dam sïejpem jaksin Blaajhkejem. Dellie vïenhtigan, jo sån maa dellie vualka vaaran. Aajja Nils Nilsa lij åvtene tjoejkeminie, aehtj-aajja lij vaalteme voessem. Die lin jakselamme sïejpem mij lij tjaangeme goese håålhtoen nualan.

Men gosse aajja Nils Nilsa edtja dam sïejpem buvviestidh dellie sån lea fuehpesne, slievedahkem lea gujht daehtie saejhteste tsaepmiestamme, men dle båajhtoeh gietjiem vaalta, barre dam skaavvoem, jïjtje steerie dam saejhtie-gietjiem. Die dïhte sïejpe dåastoedamme jïh garvestamme dåaresth dam klaahkam. Dellie gujht aajja Nils Nilsa gylje. Aehtj-aajja gåvla, dellie satne jakseme.

Dellie gujht aehtj-aajja fuahpan sjædta, voessem hajkede edtja varki viehkiehtidh. Aajja Nils Nilsa sån lea gïehtelamme siejpine gumhpeme dellie sïejpe luejhtele dam klaahkam jïh dïhte saejhtie vualka tjïrrh roejtem. Goh aajja båata dellie dïhte luvhti sigkestidh dam klaahkam dejtie saejrijste, men aajja gujht varki voestegh dam sïejpem goesen nualan buvveste jïh sigkeste dam olkese. Dïhte aaj bæksa dam geahpam destie jïh domhpesje dej saejriej sïjse.

Nåå, goh lea dam dorjeme jïh dueljiem fihkeme daehtie siejpeste dellie gujht tjoejkijægan Stoerrejaevrien gåajkoe, laedtien gaertienasse man nomme Jupdal. Dellie destie dle sån fihkeme hierkie-skovhtem Vualtjarasse, dåakteren gåajkoe.1 

Soptsesen bïjre

Jonar Thomasson tjaala daam soptsesem aehtjeste govleme guktie tjoerin dåemiedidh. Aehtjien nomme lij Jonas Andreas Thomasson. Dïhte lij reakasovveme jåvle-asken 1910 låavth-gåetesne akten beetsetjen sisnie ij man guhkie Sjeltien luvhtie. Dellie lin juhtieminie våålese daelvie-laantese. Daelvie-laantem utnin vuelnie stoerre-voenesne Björnan jïh Trehörningssjöen lïhke, dajkoe bïjre. Muvhth daelvieh gåatoehtin barre Sjeltien lïhke. Tjaktje gïjre-gåetieh utnin Raentseren lïhke. Giesege låavth-gåetieh utnin Tjoelmenvaegkesne Såvsoenvuemien jïh Byrkijen boehth. Daejtie soptsesh sïjhtem tjaeledh guktie lea munnjien soptsestamme.

Baakoeh

Saemien

Daaroen

Blaahkeje, Plaajhkije

Blajken

håålhtoe

hull, hule

slievedahke

skjødesløshet

Oppgaver