Litterær tekst

Dej baaletje såangoe

Daate soptsese lea gærjeste Saemien lohkeme-gærja maam Knut Bergsland jïh Gustav Hasselbrink tjaaleme. Ella Holm Bull lea gærjam daaletje tjaeleme-vuekien mietie tjaaleme. Gærjesne heamturh, soptsesh jïh vaajesh gååvnesieh.Nïejte jïh baernie. Guvvie.

Dej baaletje såangoe

Daah göökte vïelletjh dunnie Åahpetjisnie båeries tjidtjiem utnin. Dan båarasåbpoen gåmmasasse lea gujht gåetesne. Dellie dïhte nuerebe aaj nïejtem åtna. Dellie dam tjidtjebem haasta, edtja såångese dåeriedidh. Dïhte jis jeahta: «Haestieh vïellemdh, dellie dïhte dåerede.» Jïh dïhte gujht haasta dam båarasåbpoe vïellem, edtja dåeriedidh. Stealladieh gujht riejries, jïh tjidtjebe gujht bihkede guktie edtja dååsveridh gosse båata dahkoe. Jïh die vuelkieh.

Båetieh dahkoe jakseminie, aereden dellie gujht varki, jïh doete såangoen-åejjie lea vuartesjeminie, mah nïejte-gåetie lea tjuedtjielamme. Dellie gujht nuala dam stoerre råantjoebealloem dehtie voesseste. Jïh dïhte niejte-gåetie, dah leah gujht aaj vuertieminie, dah leah gujht barre goh reavesjeminie. Jaa, dellie gujht klæpma dejnie bealline jïh rigkesje, edtja govledh mah svååroe dennie niejte-gåetesne. Jaa, eah govlh maam, ahte dijpie (vaalta) dam jïjtjese röövrem jïh skööhtie. Dellie gujht easkah guvlieh, jïh dellie Sagka gujht rïhpeste oksem jïh aaj svååroe dejnie stoerre bealline jïh jeahta: «Vuejnede tjaangede!»

Dellie gujht guvlieh, dellie die gujht tjaengieh gåatan. Jïh jeahta gujht buerie aerede jïh dellie jeahta gujht dejtie båeries almetjidie: «Manne leam dåeredeminie vïellem diekie, edtjem govledh mah ojhte reaktoe lea, guktie jeahta, edtja åadtjodh dam dov nïejtem.» Voehpesassa svååroe: «Reaktoe lea.» Jïh jaa dellie gujht aelkieh raeriestidh guktie edtjieh darjodh, mah edtjieh vuelkedh Tjeedtegi hearran gåajkoe jïh lyjsegsh vaeltedh. Jaa, dellie gujht dellie aelkieh jovkestalledh jïh maejkieh vuasahtalledh. Jïh dej tïjji jovkesth-gaaran dan voehpesassese beejin dam göökten daalem. Dïhte såangoen-åejjie jeahta dan voehpesassese dejnie jovkesth-gaerine «båetieh bööresth», jïh dïhte voehpesassa jeahta «vuertieh dahkoe».

Jaa tjuejkieh hojhte Tjeedtegidie dellie. Dïhte vïelle gujht tjuajka gåetide oktegh. Båata gåatan, tjidtjebe sæjhta gujht govledh saernieh, guktie lea gåaradamme. «Nov dïhte gåaradi,» svååroe dillie. Åadtjoejimh dellie barre vuertedh dejtie noeride bååstide gåetide. Nåå, dïhte nïejte dåajmije lij gujht — aehtjebh tjidtjebh leah gujht bïhkedamme, gosse vuanoven gåajkoe båata, edtja dåajmije årrodh. Jaa böötin gujht Tjeedtegistie, dïhte dellie orre gommeskodtje mij edtji dellie sjïdtedh.

Baakoeh

reavasjidh

speide

Tjeedtege

Gäddede

lyjsegsh vaeltedh

ta ut lysning

beejin

= bïejin