Litterær tekst

Åenehks soptsesh

Daesnie golme åenehks soptsesh gærjeste Gåebrehki soptsesh maam Knut Bergsland tjaaleme. Gærja voestes aejkien trygkesovvi jaepien 1943 jïh mubpien aejkien jaepien 1987. Ella Holm Bull lea gærjam åarjel-saemien learoe-reaktoen mietie orresistie tjaaleme. Daate soptsese Julie Axmann soptsetamme jaepien 1941.

Nïejte jïh baernie. Guvvie.

Gosse nïejth baernieh lyjhkesedtieh jïh latjkah, dellie nïejte maejkieh dåastohte. Provhkin åvtesne soermesem vedtedh. Dïhte soermese lij sïlpeste, biejjie-bielesne plïehtje, gusnie jeenjh ohtje laavh. Jïh gosse provrenidh, dellie gullie-ringsije. Muvhth badth åvtelbodti aaj nïejtem maejkiehtidh. Nïejte jis tjaebpies voedtegh jïh jis gåaroje, dellie tjaebpies boenge-skuvmieh vadta dan sov baarnan. Jïh die dïhte baernie gosse såångede pråvhka sïlpebustem aaj vedtedh. Dan maalle goh sarvehken. Åenehks nïrre jïh buste jorpehke. Nïrresne måedtieh laavh. Aaj maejkine provhkin.

Ikth akte baernie bööti såångedidh, dïhte nïejte govli dïhte baernie galka båetedh. Dellie doerkesti båastoeh-ligke, doerken gïeregh oksen gåajkoe jïh maadtegh båassjoen gåajkoe. Numhtie daajhtoeji juktie idtji dam pååjkem lyjhkh. Dellie gosse pååjke bööti jïh vööjni guktie lij doerkestamme, dellie mïeli idtji dïhte nïejte satnem lyjhkh.

Idtjin båeries almetjh lyjhkh gosse åerbieletjh jielbieletjh (aajkoehkadtjh) pruvrin; jiehtieh ij leah reaktoe dan lïhke slïekth. Jïh idtjin lyjhkh gosse akte åabpa pruvri maakebinie jallh vïjvebinie; jeehtin: ij edtjh badth åabpeben sæjjan provrenidh. Jïh idtjin lyjhkh nïejth guhkiem faelhkesne; buerebe provrenidh. Dan aejkien stoerre skaamoe jis nïejte maanam åvtelbodti fihki.