Fagstoff

Saemien jïh aalkoe-almetji gïelh

Saemieh akte veartenen aalkoe-almetjijstie mij åtna jïjtse gïelem, kultuvrem jïh siebriedahkem, jïjtsh vuekieh jïh maahtoem. Gïele lea vihkele almetji identiteetese jïh kultuvrese. Dah saemien gïelh jïh veartenen aalkoe-almetji gïelh leah håvhtadamme daan biejjien.

Strupesangere fra Tuva i Sentral-Sibir og Sara Marielle Gaup opptrer på scene. Foto

Gïele jïh identiteete

Saemieh akte veartenen aalkoe-almetjijstie mij åtna jïjtse gïelem, kultuvrem jïh siebriedahkem, jïjtsh vuekieh jïh maahtoem. Saemien gïelh joekoen vihkele saemien identiteetese jïh jïjtje-domtesasse. Identiteete lea dïhte mij almetjem veadta jeatjabidie almetjidie jïh siebriedahkese. Identiteete lea dïhte mij nænnoste gie datne, mehtie maadtoste, mehtie fuelhkeste jïh mehtie siebriedahkeste. Gïele lea joekoen vihkele almetji kultuvrese. Gïele almetjen identiteetem, jïjtje-domtesem jïh ektievoete-domtesem nænnoste jïh åålmeh-tjïertese ektede. Kaanne ij saemien-gïele dov veaksahkommes gïele, dïhte gïele maam datne bööremes maahtah, læjhkan saemien-gïele dov lïhkemes gïele, dov vaajmoe-gïele.

Saemien gïelh

Gïele-dotkijh saemien gïelh juakeme luhkien gïelide, jïh gïeli aaj smaaregh. Goh jeatjah aalkoe-almetji gïelh saemien gïelh jïjnjh baakoeh utnieh dovletje jieledi jïh jielede-dajvi bïjre. Datne joe daajrah åarjel-saemien baakoe-gærjesne jïjnjh baakoeh båatsoen, göölemen, vïjremen jïh bivtemen bïjre. Jïh gïelen lea stoere baakoe-veahka eatnemen, vearelden, lopmi, daelhkiej jïh gåatomen bïjre.

Vuesiehtimmien gaavhtan saemien gïeli jïjnjh baakoeh ovmessie lopmide. Ajve åarjelsaemien-gïele baakoem «lopme» åtna, mahte seamma baakoe goh såevmien-gïelen «lumi». Åarjelsaemien baakoeh «moehtege» jïh «moehth», mahte seamma goh julevsaemien- jïh noerhtesaemien «muohta». Daajroeh lopmen bïjre vihkele orreme joe dovletjistie. Jïjnjh baakoeh, dovne substantijvh, adjektijvh jïh verbh soptsestieh guktie lopme, daelhkie jïh gåatome. Aktene baakojne saemieh meehtin tjïelkestidh guktie lopme gåessie bïjvelde jïh tjåetskede, gåessie tjuatseme jïh gåaltoelamme. Dah meehtin aktine baakojne buerkiestidh gosse leamoe dellie lopme låvva jïh dan mænngan gosse gelmeleminie jallh bïegkeste gajkeminie. Saemieh aelhkieslaakan sinsætnan saarnoejin guktie daelhkie jïh man gïengele jïh tjovtehke lopme jïh guktie lopme guadta. Baakoeh gååvnesieh mah soptsestieh guktie lopmi giertieh. Aaj man garre bijjie-skierie, gaske-giertieh jïh betnie. Lopme abpe daelviem værhtoeminie, tjaktje-daelvien raejeste gïjre-daelvien raajan.

Aalkoe-almetji gïelh

Veartanisnie 6000 - 7000 gïelh. Jïjnjemes dejstie leah aalkoe-almetji jallh vaenie-låhkoen almetji gïelh. Medtie 96 % veartenen gïelijste 4 % veartenen almetjijstie soptsesuvvieh.

Veartanisnie jïjnjh vaenie-låhkoen aalkoe-almetji gïelh. Aalkoe-almetji gïeli jïjnjh baakoeh dovletje jieledi jïh jielede-dajvi bïjre. Abpe veartanisnie orre tïjje båateme. Fïerhten jaepien jielede-dajvh ånnanieh almetji ovmessie darjoemistie, v.g. tjaetsie- jïh bïegke-faamoeh, ålja jïh gaassh, skåajje-snjidtjemh, gruva-gïehtelimmieh, ruevtie-raajroeh, geajnoeh, hæhtjoeh, stuara-darjomh, j.v. Stoere siebriedahke lea jïjnjem jeatjahtahteme dej minngemes jaepiej. Nimhtie aalkoe-almetji jieledh jïh kultuvrh aaj jïjnje jorkestovveminie, jïh nimhtie aaj gïeligujmie.

Aalkoe-almetji gïelh dejstie stuerebe ammes gïelijste tsavtsasovveme jïh gellene lehkesne dah gïelh håvhtadamme. Jis aalkoe-almetji gïelh nåhkieh dellie aaj jïjnjh veartenen almetji daajroem jïh maahtoem gaarvanieh eatnemen jïh jielede-vuekiej bïjre. Gietskemes tïjjen jienebh goh bielie aalkoe-almetji gïelijste maehtieh nåhkedh. UNESCO lea EN-organisasjovne mij barka ööhpehtimmine, daajrojne, kultuvrine jïh gaskesadteminie. Organisasjovne goerehtamme, jïh læstose bïejeme, gïelh mah daan biejjien håvhtadamme. Gellie aalkoe-almetji gïelh leah UNESCO:n læstosne mij soptseste man håvhtadihks dah joekehts gïelh. Læstosne aaj dah saemien gïelh.

 Baakoeh

  

 jïjtje-domtese

 selvfølelse

 ektievoete-domtese

 fellesskapsfølelse

Oppgaver