Litterær tekst

Don aejkien vaarjoej bïjre

Göökte nïejth jïh golme baernieh gaptajgujmie. Tjeehpes-veelkes guvvie.

Torkel Larsson Kråik daam soptsesem soptsestamme. Soptsese lea gærjeste "Saemien lohkeme-gærja" maam Knut Bergsland jïh Gustav Hasselbrink tjaaleme. Voestes aejkien gærja trygkesovvi jaepien 1957 jïh mubpien aejkien jaepien 1978. Dellie Ella Holm Bull gærjam learoegærja-reaktoen mietie tjeeli.

Båeries aejkien jïh mijjen aejkien saemiej vaarjoej bïjre

Mijjieh noerh dej tïjji limh gåårveldahkesne saemien vaarjoej sisnie: gaeptine, tjohpine, boenge-skuvmine, beelhtine, daelvege måvhkine, gejhkehkigujmie, voedtegigujmie, giesege skænhkajgujmie, baarhkohkigujmie. Gujnh lin aaj seamma-laakan gåårveldahkesne saemien vaarjoej sisnie: guhkies voepth, juakaldahteme gåabpegh åejjien bieliem jïh dellie pruvnieldamme, jïh dellie voepti vuelie-gietjesne göödtin baarkaldahkh, jïh beelhtesne göödtin guadtahtahkh meessegistie, nieljien skaavhth plåahte, gusnie lin raejkieh. Dïsse lin dibrehtamme nejpien dahpem, skaarjan dahpem, naaloe-gåetiem jïh bongkem. Gusnie lij buste jïh soerme-gåetiedahpe.

 

Jïh gosse gïjrege Faapman vuelkedh, die gåaroejin orre skænhkah, jïh gosse tjaktjege vöölkin Faapman, dellie bådtjedh (bådtjadidh) dejtie seamma skænhkide. Dah guhth voestes aejkien broehkide utnin Faepmesne, dah lin göökte påajkh, elkieh saemien ålman Tåmmes Nilsa, Saedtiesvaellesne. Akten påajken lij nomme Nijles Tåmmese, jïh mubpien elkien lij nomme Tåarhtje Tåmmese, tjïelke båatsoej-saemieh. Jïh dïhte lij jaepien luhkie jïh gaektsie stoerre-luhkie uktsie-luhkie jïh govhte jaepieh mijjen Jupmelen reakadovvemen minngelen. Jïh dïhte saemien åålmeh guhte dam vööjni, dej tjelmieh dabranin dejtie påajkide.

 

Men jaepien luhkie jïh uktsie stoerre-luhkie jïh luhkie jaepieh, dellie saemien vaarjoeh eelkin gierehtoevemen (gïerehtovvedh). Saemieh eelkin laedtien vijjeme måvhkah utnedh, bussaråånh, jïh haahtem åajjan tseegkin, laedtien vijjeme lårhvoeh tjohpem jïh deamtjoeh sjeerme-tjohph, jïh heengselh jïh laedtien vijjeme veelkes boengeskuvmieh. Stromhph jualkan utnin, skåavh tseekin. Gujnh åenehks, jissehts måvhkah bïjre bahtem, guhkies stromph jïh åenehks stromphi bijjie-gietjiem marngestin dej skåavi roejesen bijjelen, jïh laedtien vijjeme bluvsem repmien bijjelen, jïh laedtien vijjeme gaptam. Voeptide bietskedh jiemte bielji mietie. Jïh dellie vaeltieh laedtien darjome tåånngam jïh dellie dållesne baahkedh, jïh dellie voeptide tsiptsesth, dellie vååjnoeh goh burrieh, jïh laedtien deamtjoeh tjohpem åajjan tseegkieh.

 

Daate jaepie, luhkie jïh uktsie stoerre-luhkie njieljieluhkie golme jaepieh, båatam mijjen gærhkoe-hieljese Faapman. Desnie jïenehke saemieh leah gåårveldahkesne gaerjelen vaarjoej sisnie. Dïhte guhte lea gåårveldahkesne gaerjelen vaarjoej sisnie, ij maehtieh juekedh saemien jïh gaerjelem.

Gærjesne baakoeh mah bokstaavem mïrhke ï utnieh sïejme i-ine tjaaleme. Mijjieh naaken daejstie baakojste mïrhke ï-ine tjaaleme, vg. jïh, sjïdtedh, jnv.

 Baakoeh

 

 Faepmie

 Fapmomakk

 broehke = måvhkah

 bukse

 Saedtiesvaellie

 Satsfjället

 heengselh

 bukseseler

 stromph

 strømper

 darjome tåånnga

 tang/krølltang