Fagstoff

Gaajh tjarke histovrije-tæjmoe Gaupeste

En utendørs oppføring av teaterstykket Kautokeino 1852, om Kautokeino-opprøret. Foto.   Daennie sæjrosne maahtah filme-ållermaehtemem lohkedh filmen bïjre Guovdageaidnu-stujmie.

 

Filme: Guovdageaidnu-stujmie (Kautokeino-opprøret)

Sjangere: Draama

Regissööre: Nils Gaup

Dorjehtæjjah: Mikkel Gaup, Mikael Persbrandt, Sverre Porsanger, Ann-Kristiina Juuso, Bjørn Sundquist.

Man guhkie: 1 tæjmoe 36 min.

Sensuvre: 11 jaepieh

Teernege-hajkeme: 5

 

Ållermaehteme plaereste Østlands-Posten, bæjkoehtamme tsïengelen 17 jaepien 2008

Gaajh tjarke histovrije-tæjmoe Gaupeste

 

Nils Gaup dam ikth vielie dorjeme. Guovdageaidnu-stujmie akte joekoen åajvoeh filme sjïdteme. Filme hijvenlaakan dorjesovveme, jïh aktem tjïelke guvviem vadta daehtie dahkoste. Dorjehtæjjah hijvenlaakan spealadieh jïh tjaebpies guvvieh eatnamistie. Daate lea histovrije-ööhpehtimmie mij lea dramatiseradamme bööremes ”Grimberg”-mïerhkeste. Jeenjesh sijhtieh dagke gyhtjelassh gihtjedh man åvteste naemhtie jïh numhtie veeljeme såemies dejstie filmen scenijste filmadidh. Mearan historihkere Hans Try seerijisnie Cappelen Nöörjen-histovrije ållermaahta Guovdageaidnu-stujmiem jaepien 1852 goh akte illedahke aktede religijööse tjelmehts jaahkoste såemies stujmiedihks saemiej luvnie, dle åejvie-ladtjh dah mah doh tjelmehts jaahkoe-ladtji råållah Gaupen filmesne spealadieh.

 

Filmen soptsestimmie-sympatije jïh vuajnoe-haerie leah gidtjh saemiej luvnie. Maahta gujht jiehtedh daate akte daerpies jïh gieries staeriedimmie dan byögkeles histovrije-tjaeliemasse. Jalhts scene-bïhkedæjja dam sveerjen jïh joekoen gïjkije ööhpehtæjja Lars Levi Læstadiusem buerkeste goh akte sosijaale reformatovre jïh lyjnehke tjirkije vaajmoen religijovnese. Ij daarpesjh dan jïjnjem Læstadiusen jallh fåantoej bïjre daejredh juktie daam soptsesem lyjhkedh, mij lea gærhkoen slognestimmien bïjre jïh guktie åejvie-ladtjh faamoem nuhtjin. Histovrije lea soptsesovveme akten saemien-nïejten tjelmiej tjïrrh, man nomme Elen jïh maam Anni-Kristiina Juuso spealede. Mierie-soptsesisnie mijjieh dejtie göökte uvtemes saemien stujmiedæjjide råakebe gosse dah edtjieh båvvalgidh, mearan åejvie-dahkoe soptseste mij heannede daan sjyöhtehke biejjien raajan gålkoen. Jïh juktie stujmiem mubpesth jiehtedh; 57 nyjsenæjjah, gaarmanæjjah jïh maanah sijjen bovtsh jïh låavth-gåetieh bijjene vaeresne leehpin, Guovdageaidnun luvnie mïnnin jïh gaertenem båeltielin åesiestæjjese Lars Johan Bucht, mij provhki sprïjhtem doekedh jïh symbovline sjïdti darvenæmman. Gæmhposne dovne lientsie jïh åesiestæjja båvvalgin.

 

Men jalhts såemies vaaradodtje scenah daesnie gååvnesieh, Gaup soptsesem uvtemes vååregelaakan vuesiehtieh. Daesnie baahke, ij fer jïjnje vissjie, tjïelke vuajnoe men ij karikeradimmieh. Dovne åejvieladtje-almetjh leah psykologeles jïh ussjedammes vuesiehtamme. Bjørn Sundquisten råålla lea hearra, mij vuesehte guktie hearra saemide vuartasjin.

 

Filme lea profesjonelle jïh stoerre budsjedtem åtna. Filmesne vaarjoeh nuhtjieh mah leah reaktoe dehtie tïjjeste, jïh guvvieh eatnamistie leah joekoen tjaebpies. Tjoeje aaj hijven jïh dovne gïele, almetjh jïh byjrese saetnies vååjnoeh. Jïh ij tjoerh amma åajaldidh guktie filme lea bæjjese bigkeme dejnie gieltegs ovvaantojne, man åvteste filme varke jåhta jïh dutnjien dovne leevles domtesh jïh goerkesem vadta man åvteste stujmiedæjjah gæmhpoem veeltin.

 

"Guovdageaidnu-stujmie" byöroe gåhkese jaksedh Nöörjen raasti ålkoli daelie. Daate stoerre filme-tjeahpoe aktede nænnoes jïh tjïelke gïeleste.