Fagstoff

Unnebe-låhkoe jïjtse laantesne

Den aboriginske artisten Albert David. Foto.   90 laantine abpe veartenisnie mahte tjåanghkan 370 millijovnh almetjh jielieh mah aalkoe-almetjinie ryöknesuvvieh (2015). Dah mah gohtjesuvvieh aboriginere Australijesne, maya-almetjh Åarjel-Amerijhkesne, inuihth Kalaallit Nunaatesne/Kruanalaantesne jïh saemieh Saepmesne leah gaajhkh aalkoe-almetjh. Aalkoe-almetjh leah daamtaj tjïelkestamme goh “almetjh mah ellieslaakan jallh såemiesmearan leah sijjen kultuvrem, aarvoeh jïh institusjovnh vaarjelamme, jïh mah aktene vihties laante-dajvesne veasoejin åvtelen stoerre-siebriedahke dam veelti, jallh staate tseegkesovvi” (ILO-konvensjovne nr. 169).

 

Aalkoe-almetjh leah tïjje doekoe vaenie jååhkesjimmiem åådtjeme. Jeenjesh leah gaertjiedamme jïjtjenænnoestimmie-reaktam åådtjeme dehtie staateste mesnie årroeminie, jïh jienebh leah dååjreme, jallh annje dåårjeminie, trïegkenassem jïh daaresjimmiem. Men jaepien 1989 veartenen aalkoealmetje-siebrieh nænnoesåbpoe reaktah åadtjoejin, gosse EN-årganisasjovne ILO (Gaskenasjonaale barkoe-årganisasjovne – International Labour Organization) konvensjovnem nr 169 nænnoesti.

ILO-konvensjovne nr. 169 aalkoe-almetji jïh krirrie-almetji bïjre jïjtje-raarehke staatine lea daan mearan dïhte aajnehke åeliedihks almetje-rïekteles dïrrege aalkoe-almetji reaktaj bïjre. Daate sæjhta jiehtedh gaajhkh laanth mah lea daam konvensjovnem jååhkesjamme, dïedtem utnieh dam bååjhtedh. Konvensjovne vuesiehtimmien gaavhtan bæjjese vaalta reaktam guektien-gïeleldh ööhpehtæmman, laante-reaktah jïh reakta meatan årrodh sjæjsjalimmie-prosessine. Mænngan konvensjovne nænnoestamme sjïdti, dellie abpe veartene aalkoe-almetjidie jïh dej reaktide vielie tjalmahtamme. Men aalkoe-almetjh aaj seamma tïjjen dååjreme dah bïejeskuvvieh. Goevten 2016 raajan ajve 22 laanth lin konvensjovnem jååhkesjamme. Ij leah daate akte stoerre taale gosse daejrebe aalkoe-almetjh 90 laantine jielieminie veartenisnie.

Aalkoealmetje-dåehkieh leah aaj gïrreme gosse heevehtimmieh jïh aavoedimmieh orreme kolonije-histovrijen sjïekenisnie. 500-jaepien-mïerhkesjimmesne Europan “aajhtsemistie” Latin-Amerijhkeste 1992, aalkoealmetje-dåehkieh krïevin sijjen reaktah jïh vierhtieh bååstede åadtjodh mah lin dejstie vaaltasovveme kolonije-reeremisnie.

 

Nöörje jïh aalkoealmetje-reaktah

Nöörjen staate guhkiem saemiej vööste nåakelaakan dåemiedi, jïh guhkiem 1900-låhkoen aktem garre “daaroedehteme-politihkem” stuvri. Rïektesisnie dle daate politihke edtji saemien kultuvrem tjelmiehtidh jïh våålese diedtedh, joekoen viehkine saemide nyöjhkedh jïjtsh gïelem skuvlesne nuhtjedh.

Nöörje mænngan eadtjohke tsevtsiedæjjine ILO-konvensjovnese sjïdti mij edtja aalkoe-almetjh vaarjelidh daaresjimmiej vööste staatijste. Konvensjovne jeahta aalkoe-almetjh reaktam utnieh jïjtsh kultuvrem jïh jïjtsh gïelem vaarjelidh jïh guhkiebasse evtiedidh. Lissine nænnoestimmieh åtna reaktaj bïjre eatneme-vierhtide, jïh eeke-reaktaj jïh reereme-reaktaj bïjre dej laante-dajvi bijjeli mejtie aalkoe-almetjh nuhtjieh.

Maahta dam ahkedh stuerebe voerkesvoetem reaktaj bïjre Nöörjen aajnehke aalkoealmetje-dåahkan, saemide, ektiedidh disse mij daamtaj gohtjesåvva “Alta-aksjovne”-. Jaepien 1968 soejkesjimmie eelki aktede tjaetsiefaamoe-bigkemistie Alta-jeanoste Finnmaarhkesne. Destie stoerre vuastalimmie sjïdti, dan åvteste daate bigkeme sïjhti nåake konsekvensh vedtedh saemien båatsose, göölemasse jïh jåarta-bårran, jïh sjædtojde dajvesne. Jaepien 1978 Almetje-aksjovne bigkemen vööste Alta/Guovdageaidnu-jeanoste tseegkesovvi. Aksjovne stoerre dåarjoem abpe laantesne åadtjoeji, jïh dan åvteste lij voestes aejkien tjoevkese bïejesovvi guktie stoerre-siebriedahke saemiej jielede-vuekiem jïh dej dajvh tsavtsa. Alta-aksjovne akte ræhpas ræjhtoe sjïdti gusnie saemien jïh voenges ïedtjh lin dennie aktene bielesne, eatnemevaarjelimmie-siebriejgujmie ektine, jïh dennie mubpene bielesne reerenasse, energije-åejvieladtjh jïh fylhkendigkie Finnmaarhkesne. Jalhts Almetje-aksjovne stoerre dåarjoem utni, Stoerredigkie bigkemem nænnoesti, jïh goh illedahke destie dle aksjovnisth sivijle neahkoevoetem åtnose veeltin, dah gïrrin jïh ånnetji mænngan aaj nealkoe-streejkem eelkin. Mænngan Nöörje gaskenasjonaale laejhtemem åadtjoeji sov gïetedimmien åvteste saemijste. Aamhtese aktine dåapmojne orriji Jollemes-reaktesne 1982, gusnie vihtiestin bigkeme lij luhpies. Almetje-aksjovne mænngan noelesovvi.

Alta-aksjovne læjhkan aktem vihkeles galhkuvem åadtjoeji. Goh akte ryöktesth illedahke dehtie ov-vaantoste bigkemen bïjre Alta-jeanoste, Saemiereakta-moenehtse tseegkesovvi 1980. Ov-vaantoe vuesiehti lij daerpies tjïelkestidh guktie staate saemien kultuvrese jïh saemiej reaktide vööjni. Moenehtse sov voestes salkehtimmiem böökti 1984. Daate salkehtimmie våaromem bïeji akten jïjtse saemielaakese, mij bööti 1987, akte maadthlaake-paragraafe saemien gïelen, kultuvren jïh siebriedahken bïjre 1988, jïh tseegkeme dehtie almetje-veeljeme årgaaneste Saemiedigkie 1989.1 

 

 

 Baakoeh

 

unnebelåhkoe

mindretall

ellieslaakan

helt

såemiesmearan

delvis

jååhkesjimmie

anerkjennelse

jïjtjenænnoestimmie-reakta

selvbestemmelsesrett

trïegkenasse

forfølgelse

daaresjimmie

overgrep

krirrie-almetjh

stammefolk

jïjtje-raarehke

selvstendig

daan mearan

til nå

åeliedihks

forpliktende

almetje-rïekteles

folkerettslig

sjæjsjalimmie-prosesse

beslutningsprosess

tjalmahtidh

bli oppmerksom på

bïejeskovvedh

bli satt til side (overse)

kolonije-reereme

koloniherredømme

daaroedehteme-politihke

fornorskningspolitikk

rïektesisnie

i virkeligheten

tjelmiehtidh

overse

sivijle neahkoevoete

sivil ulydighet

nealkoe-streejke

sultestreik

jollemes-reakta

høyesterett

vihtiestidh

stadfeste, bli slått fast

noelesovvedh

bli oppløst

Saemiereakta-moenehtse

Samerettsutvalget

salkehtimmie

utredning