Litterær tekst

Saemie aaj maahta röövrem provhkedh

Elg i granskog. Foto.  

Kristoffer Marsfjell, Laakesvuemeste, daam soptsesem soptsestamme. Soptsese lea gærjeste "Saemien lohkeme-gærja" maam Knut Bergsland jïh Gustav Hasselbrink tjaaleme. Gærja voestes aejkien trygkesovvi  jaepien 1957 jïh mubpien aejkien jaepien 1978. Ella Holm Bull gærjam learoegærja-reaktoen mietie tjeeli. Gærjesne baakoeh mah bokstaavem mïrhke ï utnieh sïejme i-ine tjaaleme. Mijjieh naaken daejstie baakojste mïrhke ï-ine tjaaleme, vg. jïh, sjïdtedh, jnv.

 

Saemie aaj maahta röövrem provhkedh

 

Akten jaepien dellie manne lim jaakten leejjeme. Jeejnesh limh, laedtieh lin jïh manne lim oktegh saemie. Men dellie minngemes biejjien dellie lin göökte sarvh mejtie edtjebe vuetjedh. Men idtjimh dam daejrieh, gustie edtjebe dejtie gaavnedh. Dellie manne oktegh dan biejjiem vualkam, pååjkem meatan vaaltam mubpene edtja dïhte vuejiehtidh. Jïh dellie vualkam gusnie idtjin goh jeatjebh jaehkieh ahte naan sarve lij, manne deejrim sarve desnie, jallh aerviedim.

 

Jaa, vaadtsajimen hïejmeste, klåhkoe lij tjïjhtje aereden. Jïh dellie seedtem pååjkem, edtja vaedtsedh. Dïhte ojhte vualka numhtie vaedtsien guktie manne jeahteme. Mov lij bïenje. Manne vaadtsam akten sæjjan, tjihkedem. Dellie måjhtijem, ij amma daesnie gujht edtjh. Mubpien sæjjan vaadtsam, idtjim manne daejrieh gogkoe båetieh: jïjnjh sijjieh gogkoe guetsieh. Jaa dellie gåalmeden sæjjan vaadtsam jïh dle dïsse tjöödtjestem, ussjedem: noerhtelen, dellie edtjem manne bïenjeste vuejnedh — jis åarjelen, jillelen mov, dellie edtjem aaj bïenjeste vuejnedh. Desnie leam tjåadtjoestamme ånnetji, dellie bïenje njööneli, njuenie bæjjese. Guerkehtem dallah, dellie sarvh båetieh.

 

Dellie tjåadtjoem desnie vuartesjem, geehtem bïenjen njueniem. Dellie vuaptan sjïdtem, duelie noerhtelen mov båetieh. Manne vaarrestem destie gusnie leam tjåadtjoeminie, akten jalladahken nuelesne, nille. Dïsse båatam, dellie vuajnijem, duelie mænngele tjuedtjele dehtie boelteste dan vååltesasse jïh dle dïsse tjöödtjeste. Nåå, manne leam dellie riejries, dallah dellie edtjem vuetjedh, men dellie mubpie jis båata: servies. Dïhte aaj tjöödtjeste baalte. Dellie måjhtijem, ussjedem, manne edtjem dejtie gåabpatjahkide utnedh, men im goh desnie edtjh vuetjedh (johkoe jis aktem vuatjam, dellie mubpie maahta bååstide don boeltese tjaangedh, dellie maahtam dam dassedh). Edtjem vuertedh goske vuelkieh buereben sæjjan.

 

Jaa ojhte gujht, ånnetji tjöödtjestem, dellie feerieh hajken. Nov manne gujht aaj roehtestem jïh vaarrem minngesne. Men måjhtijem gujht ahte jis hïnnem dahkoe båetedh, dan akten vihties sæjjan, dellie edtjem vuejnedh gosse dam vååltesem hejkieh luvlelen. Goh manne dïsse båatam, dellie johke-låemie lij gaskesne. Dellie dah lin joe dam johke-låemiem hïnneme vaesedh jïh mubpiem bieliem båetieh bæjjese. Goh dellie båetieh dehtie johke-låemeste. Edtjieh bæjjese, dellie speanjoe dagkoe åvtelisnie, dellie dan nualan tjöödtjestieh. Nåå, manne gujht dellie dallah skööhtem dan uvtemassese. Dallah goh manne vuatjam, dellie dïhte njulhtjie, edtja bijjelen dam speanjoem dïhte. Aa, men dïhte skuehtie, idtji gujht dïhte rïektes skuehtie.

 

Nåå feeri gujht goetsen, mænngele lij dïhte. Servies dïhte tjöödtjesti dïsse. Dïsse vuatjam mubpien skuehtiem. Nåå, dïhte jårra, åejjie lij bæjjese, dellie jårra våålese, mov vuestelen. Praare jis lij dïhte, dellie nimhtie dïsse tjöödtjeste. Mænngele jis vualka. Nåå, bïenje-rïejhpem leam gïetesne steereminie, seamma gïetesne mejnie leam röövrem steereminie. Nåå, bïenje vuajna, dohte barre feerie, nåå dïhte gujht dellie fuahpan sjædta, jïh dellie struvkie dam gåalmeden skuehtiem: dïhte barre deavese dam mov åvtem. Nåå, dellie gujht skodtem dam nealjedem skuehtiem dam mænngalasse vuatjam. Dallah goh krööhkestem skuehtiem loeves, dellie ussjedem, jaa ih gujht datne jienebem daarpesjh. Jïh dellie jårrem viht dan sarvan gåajkoe, dïhte tjåadtjoeminie seamma-laakan. Nåå vuatjam dellie dïsse, men dïhte gujht dellie jårreli. Dellh edtjem varki dejnie vïjhtedinie skuehtine dam dellie mænngelem vaeltedh, dellie vuejnedh gåabph dïhte im vielie vuejnieh. Dellema fuahpan sjïdtem, dïhte joe hïnneme dom plueviem rastah jïh skåaken sïjse, mubpene bielesne. Desnie tjahkesjeminie leam, dellh vuajnam, nieljie juelkieh bijjene vearaldisnie speehkeminie. Åå jaa, guerkehtem: jårrelamme lij dïhte aaj.

 

 Baakoeh

 

 jaakte

 jakt

 klåhkoe

 klokke

 njöönelidh

 lukte, være

 mænnele

 elgku

 servies

 graokse

 dellh, dellema

 straks

 johkoe

 = juhkoe

 

Oppgaver

Aktuelt stoff