Litterær tekst

Gåatoehtimmie Åarjel-raedtesne

Bovtsh gåatoeminie skåajjesne daelvege. Guvvie. 

Edvard Willenfeldt, Ruvhten sïjteste, Härjedaelesne, daam soptsesem soptsestamme.  Soptsese lea gærjeste "Saemien lohkeme-gærja" maam Knut Bergsland jïh Gustav Hasselbrink tjaaleme.  Voestes aejkien gærja trygkesovvi jaepien 1957 jïh mubpien aejkien jaepien 1978. Dellie Ella Holm Bull gærjam learoegærja-reaktoen mietie tjeeli. Gærjesne baakoeh mah bokstaavem mïrhke ï utnieh sïejme i-ine tjaaleme. Mijjieh naaken daejstie baakojste mïrhke ï-ine tjaaleme, vg. jïh, sjïdtedh, jnv.

 

Gåatoehtimmie Åarjel-raedtesne

 

Manne galkem saarnodh guktie mijjen sïjtesne bovtsem gåatoehtibie jaepesne.

 

Gïjre-jaepien libie årroeminie Åarkaj jïh Våalaj baaktoe miesehkinie - urries bovtse jïh tjorme bïjre miesehkem gåatoeminie. Gåessie jïenehke aaltojste guadteme lea jïh snuehtie sjædta, dellie sjïdtebe feeledh jïh båantan sïeterh geehtedh, guktie ij edtjh «skaada» sjïdtedh. Muvhten jaepien gåessie garre gïjre lea, guktie ibie maehtieh geehtedh sïeterh, dellie båantah maaksoeh sijhtieh, juktie bovtse lea sïeterinie orreme. Dellie sjïdtebe maeksedh guktie båantajgujmie latjkebe.

 

Giesien vööste gåessie galkebe giedtine aelkiestidh, dellie juhtebe Bavlan gåajkoe jïh desnie geadtan tsaekebe jïh miesieh mïerhkesjibie. Gåessie bïjvele jïh maajke sjædta, dellie sjïdtebe juhtedh guhkiebasse jallese bovtsine. Giedtiem utnebe Våahta-vaerien dalvesen nelnie, jïh die desnie tsaekebe jïh buhtjebe jïh aaj miesieh mïerhkesjibie.

 

Gåessie goebpere dellie sjædta, dellie bovtse jïjtje låvlese vualka jïh barrene. Rïhkedahkesne viht tjöönghkebe bæjjese Rööpsesvaaran. Desnie årroejibie bovtsine goske lopme dalva. Dellie juhtebe tjaktje-laantese.

 

Muvhten tjaktjen gåessie leamoe sjædta, dellie bovtse barrene skåajji mietie jïh masta jeatjh sïjtide, Nöörjen bealan jïh Sluvven bealan. Dellie sjïdtebe raerhkedh.

 

Åvtelen jåvli heantemem utnebe. Dellie båantah båetieh jïh maatadims bovtsh sijhtieh åestedh.


Muvhtem bovtsem jïjtjh slaaterdibie jïh barre ruaksjah tjåamahtassh (tjuamastahkh) doekebe. Dellie gujht dueljiem jïh gaamesh, åejjiem, tjeapohkem, ïehterdahkh jïjtjh utnebe aajmone.

 

Mænngan orre-jaepiem dellie juhtebe daelvie-laantese. Jïh dellie bovtse daalvahtovveme. Gåessie gåatome lea, dellie bovtse-daejrijh (ryöjnesjæjjah) barre don daan biejjien bovtsem tjuejkieh. Gïjre-jaepien gåajkoe, gåessie tjarve sjædta, dellie sjïdtebe daejredh (ryöjnesjidh) jæjhka (jïjjen), guktie ij edtjh bovtse barranidh jïh jallese vuelkedh jïjtje. Gåessie bovtse tjarke rahtja jallese, dellie sjïdtebe varki skodtedh jïh vuelkedh viht gïjre-laantese Åarkan jïh Våalan gåajkoe vööstede (bååstide).

Baakoeh

 

miesehkinie

= miesiehkinie

heanteme

   slakting

tjuamastahkh

= tjåamastahkh

daalvahtovveme

= dalvehtovveme

dalvehtovvedh

   å få vinterroen over seg

daejredh

   ryöjnesjidh

daejrije

   ryöjnesjæjja

Oppgaver

Aktuelt stoff