Oppgave: Problem

Maereles agumeenth jïh veanhtoeh

  • Innbygg
  • Enkel visning
  • Lytt til tekst
  • Skriv ut

Baakoebalve daejnie baakoejgujmie:  analogije-raerie, ryöktesth soptsestimmie dåastoejasse, haesteme, maehtehtje-raerie, aktelaaketje argumentasjovne, jiermie-raerie, jienebelåhkoe-raerie, nænnoesvoete, lustesvoete, ironije, konklusjovne, logiske galhkuve, mijnuse-baakoe, saernie, persovne, plusse-baakoe, premisse, maerelesvoete, retorihkeles gyhtjelassh, luptestimmie, gïeleldh guvvieh, veanhtoe, veaksehkevoete, aerpievuekie-raerie, mearhkan sïjse bïejedh, aarvoe-raerie, argumentasjovne-vuekieh, argumentasjovne-raerie, saernie-raerie	, persovne-laejhteme, vuestie-argumeente, bagkesimmie, elliesvoete, aarvoe-gyhtjelasse, ussjedammes. Guvvie.  

1. laavenjasse

Vuarjesjh jïh buerkesth mejtie argumeenth leah maereles.

Ussjedh datne leah tjirkijinie veeljesovveme aktene barkoe-sijjesne. Datne aadtjen orre barkoe-voelpem åådtjeme jïh sïjhth dam jaehkiehtidh dïhte byöroe jïjtjemse faage-siebrien sïjse tjaeledh.

Guhte dejstie argumeentijste vuelielisnie datne tuhtjh maereles? Mah argumeenth ih lih sïjhteme nuhtjedh? Buerkesth man åvteste datne numhtie veeljih.

  1. Dah mah berkieh tjuerieh ektesne tjåadtjodh juktie hijven barkoe-tsiehkieh åadtjodh.
  2. Siebrien åvtehke dan vietseles.
  3.  Faage-siebrie maahta datnem viehkiehtidh dastegh datne tjoerh barkoem laehpedh bielelen eensi fåantoeh.
  4. Mahte gaajhkesh barkoe-sijjesne leah lïhtseginie faage-siebresne. Faage-siebrie lïerehtimmine gïehtele.
  5. Jis ibie faage-siebriem åtneme idtjimh gåessie gænnah limh sïjhteme dejtie reaktide barkoe-jieliedisnie åadtjodh goh mijjieh daan biejjien utnebe.
  6. Datne giesemem åadtjoeh faagesiebrie-maaksoen åvteste jïjtse-bïevnesisni

 

2. laavenjasse

Sualadimmie jallh åajaldimmie?

 

Lohkh plaerie-tjaalegem ”Golmen jaepien båeries maana ”soeleh-eekem” byöpmedi ” vuelielisnie. 

  • Buerkesth åenehkslaakan jïh objeketijvelaakan heannadimmiem mij ovvaantoem sjugniedamme.
  • Mij lea åesiestæjjan veanhtoe, jïh mah argumeenth dïhte nuhtjie?
  • Maam åestije aamhtesen bïjre meala, jïh mah argumeenth dïhte nuhtjie goh sov vaarjelimmie?
  • Guktie datne lih sïjhteme dööpmedh dastegh datne lih meatan ovvaantoe-raeresne? Tjaelieh aktem tjaalegem mij edtja akte jallh akte jïh bielie sæjroe årrodh gusnie aamhtesem åehpiedahtah jïh dov dåapmoem buerkesth.

 

 

Golmen jaepien båeries maana "soeleh-eekem" byöpmedi

 

Golmen jaepien båeries Silje aktem gååhketjem tjidtjebistie Lisbeth åadtjoeji jïh dam byöpmedi mearan ligan bovresne. Bovren ålkolen tjidtjebem stïsserdehtin jïh dam bovre-soeleginie gåhtjoejin. Dïhte gidtjh åajaldamme gååhketjen åvteste maeksedh.

 

Gosse ligan bovresne åesesteminie, Silje aktem gååhketjem åadtjoeji juktie soelkedidh. Gosse tjidtjebe Lisbeth kassan gåajkoe bööti vaaroejgujmie 800 kråvnaj åvteste, åajaldi nïejtebe lij abpe gååhketjem byöpmedamme. Bovren ålkolen akte bovre-gïehtjedæjja dejtie stïsserdehti jïh dah guaktah tjoerigan kontovrese dåeriedidh. Daelie tjidtjebe edtja bovre-aajhterinie Ovvaantoe-raeresne gaavnesjidh gååhketjen gaavhtan man åasa gaektsie kråvnah. Lisbeth Sandefjorden Plaaran jeahta satne ij gåessie gænnah sïjhth dan bovrese vielie mïnnedh.

 

Lisbethen sirrieh buelieh gïetedimmeste dovne bovresne jïh mænngan. Ij sån aktem gååhketjem sualedh man åasa luhkiegöökte kråvnah, gosse seamma tijjen åeseste stoerretjuetie kråvnaj åvteste, jeahta jïh ij guarkah man åvteste åesiestæjja aamhtesem vaaksjoste gosse dallah doh gaektsie kråvnah meeksi mah fååtesin mænngan bovren kontovresne orreme. Doh minngemes luhkie jaepieh maanagierte-klahke Lisbeth daennie bovresne åesiestamme, jïh ovrehte 500 000 - 600 000 kråvnah desnie laahpeme.

 

Åesiestæjja Reidar plaaran jeahta åestije dïhte, jïh ij bovre, mij yöjtede dorjeme.

- Mijjese gaajhkh sualadimmieaamhtesh seamma-plieres, jeahta. Aarebi pollisese bæjkoehti men daelie gaajhkh aamhtesh ovvaantoe-raaran seedtie. - Manne sïjhtem råakedh dejtie mah mov bovrine sualadieh, ååredæjja ååredæjjese, dïhte Sandefjorden Plaaran jeahta. Ij sïjhth stadtjasjidh, jeahta, men sæjhta læjhkan Lisbethen bijjiedimmiem laejhtedh. - Maanah tjuerieh lïeredh gïeh vaarojde bovrine eekieh. Daan aejkien maana maam akt åådtjeme bielelen tjidtjebe maakseme. Eah maanah nuekies lïerh moralen bïjre, bovre-aajhtere meala.