Fagstoff

Appelle vuajnojde jïh domtesidie

Sametingspresident Aili Keskitalo taler til Sametinget i Karasjok i 2015. Foto.

Dïhte guhte lea tjiehpies argumenteradidh guarka guktie dåastoje ussjede jïh damta, jïh dam sov argumentasjovnesne nuhtjie. Ij leah ajve digkiedæjjah dååjrehtimmine mah naemhtie darjoeh. Gaajhkesh mijjieh såemies argumentasjovne-vuekieh nuhtjebe mah voerkeslaakan dåastojen vuajnoeh jïh domtesh tsevtsieh. Daah argumentasjovne-vuekieh gohtjesuvvieh maaje argumentasjovne-raerie dan åvteste dah eah iktesth aktem laejhtehks tjelmiem tööllh, jïh dan åvteste dej sisnie akte nænnoes, tjeakoes argumentasjovne. Daennie sæjrosne maahtah lohkedh såemies dej raeriej bïjre. Jienebh hov aaj gååvnesieh!

 

Jienebelåhkoe-raerie

"Gaajhkh jeatjebh luhpiem åadtjoeh jovkedh, barre im manne!” lea akte vuekie jienebelåhkoe-raereste maam jïjnjh eejhtegh leah govleme tïjje doekoe. Men raaktan maereles maam gaajhkh jeatjebh darjoeh?

Aarvoe-raerie

Seedtije maahta dåastojen aarvojde jallh jielede-vuajnose appelleradidh juktie dam jaehkiehtidh: "Dastegh mijjieh raaktan tuhtjebe vihkeles kreeke-jieledem noerhtene vaarjelidh, guktie maehtebe dellie åålja-boeresjimmiem Lofotenisnie jïh Vesterålesne luhpiedidh?”

Luptestimmie

Akte jeatjah nuepie lea dåastojem garmerdidh jallh dam luptestidh: "Manne tuhtjem datne dan joekoen væjkele maadtesne. Maahtah gïemhpe årrodh mannem viehkiehtidh daejnie ryöknedimmie-stuhtjine?”

Jiermie-raerie

Akte såarhts luptestimmie-vuekie lea jiermie-raerie: "Datne mij dan jïermijes almetje, datne dån guarkah datne byörh gåetiem daelie åestedh. Åasah sijhtieh ajve læssanidh.” Viehkine naemhtie jiehtedh dle håalije göökte tjoerehkh seamma aejkien tsaapma: Dïhte dåastojem garmerde gosse jeahta dïhte dan jïermijes, seamma tïjjen goh satne lea dïhte mij muana, mij lea væjsehke jallh jabjoeh.

Jienebelåhkoe-raerie

Doh jeanatjommesh tuhtjieh jearsoes domtoe gosse mubpieh sijjine seamadieh. Seedtije maahta dam nuhtedh viehkine vuesiehtimmien gaavhtan ektievoetese jallh jienebe-låhkose vuesiehtidh: "Ij leah ajve datne mij dam meala. Mahte abpe tjïelte-ståvroe lea ektesne daan krïevenassen bïjre." "Doh jeanatjommesh leah sïemes daan biejjien …" Maahta jaehkemes årrodh gosse naaken jeahta sov duekesne jeenjesh mah seamma mïelem utnieh jallh seammalaakan darjoeh. Men ij leah gujht seekere dïhte lea saatnan – jallh jienebelåhkoe iktesth reaktoem åtna.

Analogije-raerie (plearoeh tsiehkie)

Gosse edtjebe mïelem bagkesidh aktene aamhtesisnie, dellie maaje viertiestibie plearoeh tsiehkiejgujmie mej bïjre govleme jallh jïjtjh dååjreme. Mijjieh aarebi dååjrehtimmieh dåarjojne nuhtjebe dan åvteste dïhte mijjese aktem såarhts jearsoesvoetem vadta. "Gosse klaassetuvrem öörnedi dæjman, dellie ajve bielie klaasseste mij bööti. Dïhte fer nåake. Dan åvteste ij naan tuvre sjïdth daan jaepien."

Saernie-raerie

Baakoe ”orre” mijjem almetjidie tsavtsa jïh joekoen daamtaj vïenhtebe eevre ov-laejhtehks mij akt orre lea seamma goh buerebe. Dïhte guhte lea man akt orre vööste, daamtaj gohtjesåvva måsnoeraavve. Jïh ij guhte gænnah sïjhth dam årrodh, dan åvteste maahta geerve dïhte årrodh mij ijje jeahta.

Aerpievuekie-raerie

Gosse aerpievuekie-raeriem nuhtjebe, dellie nuhtjebe ussjedimmie-vuekiem ”naemhtie iktesth dorjeme, jïh naemhtie edtjebe jåerhkedh darjodh.” Doh jeanatjommes tuhtjieh jearsoes domtoe aath gååvnesieh mah eah jorkesh. Men tjoerebe måjhtalidh jarkelimmie maahta hijven årrodh!

Persovne-laejhteme

Muvhten aejkien heannede naaken pryövoe aahpeldidh dejtie mah ov-geahpan, jallh pryövoe sovmem seejedh naan almetjen motijvi jallh eerlegevoeten bïjre. Daate maaje dorjesåvva gosse ij naan maereles argumeenth vielie utnieh.

 

   Baakoeh


 argumentasjovne-vuekieh

  argumentasjonsmåter

 argumentasjovne-raerie

  argumentasjonsråd

 jienebelåhkoe-raerie

  flertallsrådet

 åålja-boeresjimmie

  oljeboring

 luptestimmie

  smisking

 jiermie-raerie

  fornuftsråd

 tjïelte-ståvroe

  kommunestyre

 analogije-raerie

  analogiråd

 saernie-raerie

  nyhetsrådet

 aerpievuekie-raerie

  tradisjonellt råd

 persovne-laejhteme

  personangrep