Fagstoff

Det tager tyve minutter

Publisert: 14.10.2009, Oppdatert: 03.03.2017
  • Innbygg
  • Enkel visning
  • Lytt til tekst
  • Skriv ut

Lytt til teksten:

 

 

 

Det tager tyve minutter

 

Det tager tyve minutter at drukne en kat
men så kan man også nå kaffen imens

Og i dag har Jansens kone bagt sandkage

Jansen sidder og hygger sig ved ligusterhækken
og det er ham der har katten i sækken

Er du nu også sikker på de ikke lider?
spørger hans kone forsigtigt

en kat er en kat
siger Jansen tørt
han læser avis
og har fundet noget vigtigt

To udenlandske drenge på 16 år
Nej! de skulle sgu skydes og sendes døde hjem
Så var det købmand Madsens tur i går

Åge
siger konen
hvor langt er der igen?

Hun står og tripper
for hun skal sådan på toilet

Hvad for noget?
Ja kattene Åge
hvornår er de blevet trætte?

Nå dem
siger Jansen
om fem minutters penge

Uha
siger konen
det var længe

De sidste par minutter
tør hun ikke gå derud
for der buler det sådan i den pose

og det er allermest uhyggeligt
lige når det sker
for der bobler vandet som en mose

Og så tager Jansen posen op
og lukker vandet ud af karret
posen står nu
ved skraldespanden
Så er de killinger klaret

Skraldemændene får sig hver en bajer
og alt er som det plejer

 

Relatert innhold

Faglig