Oppgave

«Svemmende Dyr i det Nordlandske Hav»

Publisert: 01.02.2010, Oppdatert: 03.03.2017
  • Innbygg
  • Enkel visning
  • Lytt til tekst
  • Skriv ut

Utdrag fra Carta Marina – historisk kart. Tegning.Utdrag fra Carta Marina – et historisk kart over Norden. Her er mange av «de svømmende dyra» i det nordnorske havet avbildet.    

Ikon for individuelt arbeid. Illustrasjon.  

Tekstoppgave

Les tekstutdraget og svar skriftlig på spørsmålene.

Oppgave

Les utdraget fra kapitlet «Svemmende Dyr i det Nordlandske Hav» i Nordlands Trompet. Teksten finner du under oppgaven.

 

  1. Hva er emnet for dette tekstutdraget?
  2. Gjengi hovedinnholdet i utdraget. Sju–åtte setninger bør være nok.
  3. Finn noen bilder (metaforer) som understreker hvor viktig torsken er for landsdelen.
  4. Beskriv rimmønstret i diktet. (Det er helt regelmessig.)
  5. Finn eksempler på ord som du mener er norvagismer i teksten.
  6. Den barokke diktinga er dualistisk. Det vil si at forfatteren tar for seg både mennesket (det verdslige) og Gud (det åndelige). Hvordan kommer dette til uttrykk i denne teksten?

 

Ordforklaringer

  • må jeg mig snoe til – må jeg vende meg til
  • Gielde – (preste)gjeld
  • skiaae – uthus, skjå
  • est du – er du
  • jekt – lite kystlastefartøy (skip)
  • oplade – åpne
  • angel –fiskekrok
  • grom – stor, svær
  • forkorte din hand – lukke din hånd, vende deg fra oss
  • hastelig – raskt
  • et Canaan sød – landet som Gud ifølge Det gamle testamente lovte folket sitt, og som skulle flyte av melk og honning

Utdrag fra kapitlet «Svemmende Dyr i det Nordlandske Hav»

 

[...]
Nu maae jeg mig snoe til den Nordlandske Torsk,
Som Fiskerne kalde monn' Skreien paa Norsk,
Han nævnes maae Nordmandens Krone,
Han kroner vor Gielde han kroner vor Skiaae
O! Sæel est du Bonde, som Torsken kand faae,
Han føeder baad' dig og din Kone.
Du Torsk maae vel kaldes vor Næring og Brug,
Du skaffer fra Bergen saa mangen Tønd' Rug,
Den stakkels Nordfarer til Føde.
Barmhiertige Fader oplade din Hand,
Velsigne os fattige Folk her i Land
Med dine Velsignelser søde!
Skuld' Torsken os feyle, hvad havde vi da,
Hvad skulle vi føre til Bergen herfra?
Da seyled' vist Jægterne tomme.
Hvad have vi andet, her bygger og boer,
End søge vor Føde med Angel og Snor
Og pløye de Bølger hin gromme?
Og skulle du HErre forkorte din Hand,
At stænge Skrei-Torsken og Fisken fra Land,
Da lagdes vi hastelig øede.
Vi har ey at lide paa Most eller Viin,
Her findes ey heller Sølv-Biergene fiin,
Os mangler Guld-Gruven den røde.
Vort Land er ey heller et Canaan sød,
Hvor Marken med Melk og med Honning omflød
Her findes ey Druer at plukke;
Ney! Fisken i Vandet, det er vores Brød,
Og miste vi hannem, da lide vi Nød,
Og jammerlig nødes at sukke.
[...]