Litterær tekst

Tjuvrie

  • Innbygg
  • Enkel visning
  • Lytt til tekst
  • Skriv ut

 

Baernie njoeline jïh davhkesinie. Guvvie.  

Daate soptsese lea gærjeste "Lohkede saemien" veedtjeme, maam Knut Bergsland jïh Ella Holm Bull tjaaleme. Daennie soptsesisnie åadtjoeh govledh mij heannadi goh akte svïenske fæjjoe doh tjahkh “Nöörjen” sïjse bööti.


Tjuvrie

Akten daelvien goh lij dåaroe Svöörjen jïh Nöörjen gaskem (1657-1660), dellie bööti akte svïenske fæjjoe bijjelen doh tjahkh Nöörjen sïjse.

 

Idtji gååvnesh naan geajnoeh dejnie dajvine. Hijven lij daelhkie, jïh doh svïenskh nov maa dah meehtin treavkah provhkedh. Båateme lin bïeljelidh, edtji hïeje årrodh aktene gaertienisnie vuelnie aaj såemies voenesne.

 

Dan gaertienasse lin dam dle daelie tjohtjeminie. Tjuvrieh vïenhtin edtjin dle destie åadtjodh rebpieldidh beapmoeh, vaarjoeh jïh aaj jeatjah dovres tjåenieh.

 

Annje lij akte jïlle tjahke dej tjuvriej jïh dan gaertenen gaskesne. Dle dïervesjin aktem saemiem mij lij aaj damhkoeminie doj tjahki bïjre. Dïhte lij dunnie vuemesne ieriem vearadamme jih dle lij gåatan tjoejkeminie.

 

Dennie mieresne dle dejtie svïenskide dïervesji. Dah dallah govlehtin edtji baalkam vuesiehtidh bijjelen dam tjahkem don gaertenen gåajkoe. Dïhte saemie gujht dallah guerkiehti magkarinie ierine doh svïenskh lin, jïh dåajvoehti nov maa satne edtji vuesiehtidh dam baalkam. Voestegh dle tjoejkin bæjjese aktem praare tjaavtesem jïh akten dalvesasse, jïh destie gujht dle dubpelen dohkoe. Goh edtjin dle aelkedh gïerestidh våålese, dle dïhte saemie tjöödtjesti akten jalladahken nille. Nåå, dïhte svïenske fæjjoen guvhkiehtæjja båata dan saemien gåajkoe jïh sæjhta govledh guktie dle. Ae, ij Ieah goh daelie vielie man guhkie dan gaertienasse gusnie dïhte hïeje, men tjoerebe annje voestegh våålese daam praare njååjtem.

 

Joe lij dle biejjie doekoe, joe lij tjyöredeminie. Dle dïhte saemie jeahta: "Vuertebe annje vielie goske jemhkelde sjædta, goske hinnieh gaajhke dam provre-sïlpem gåatan buektedh. Jïh dle eah aajhtsh, libie båetieminie, gosse leah dle goevleminie, fïjneminie dej sïlpigujmie." Latjkajin gujht dle numhtie.

 

Goh dle jemhkelde sjïdti, dle dïhte saemie veelti golh aktem biessie-govkijem herrehke-geatjan, jïh dle dam båaltajehti. Jïh dle vöölki tjoejken dle våålese dam væjroem doj svïenski åvtelen, jïh dle gæljede dujtie svïenskide: "Dåeriedidie dellie mov mïnngesne jïh aellede bïllh ihke lea praare."

 

Voestes gietjeste dle barre soejmi juhti, men ånnetji dle verke-verkebe. Goh dle numhtie gïerestamme dam åårkem naa våålese mahte dan baektien raajan, dle sveehkeste dïhte saemie jïh steerede aktede bietseste. Dam govkijem dle slijri dan baektien bijjelen. Jih dle gællasji dle numhtie dennie jemhkielisnie. Vööjni gujht dle guktie dah tjeehpes daarhvh dle båetieh dan sov baaktoe jïh dle dan govkijen mïnngesne.

 

Luvlelen dam aaregem dle lea akte baalka mij saahtah våålese dan voenese. Dagkoe dam dle dïhte saemie våålese vöölki. Nåå dïhte gujht dle dan gaertienasse gusnie dïhte hïeje. Jïh tjaanga gujht aaj gåetien sïjse, jïh dle gylje: "Dijjieh daelie lidie Iustem utnieminie. Manne jaahkam, ij guhte dijjeste daejrieh guktie jaemede dijjen bijjelen aadtjen orreme. Dam edtjem jiehtedh. Jaemede lea orreme dijjen bijjelen." Jïh dle soptsesti saernieh.

 

Dam govlijin, dle dïhte jïjtjemes dle dan jïjnjh kåahpere-nuvvieh tseepmi akten buartan guktie lin almetjh dennie hïejesne. Dam edtjin dle mojhtelidh. Jis ij lij dïhte saemie dåemiedamme numhtie guktie darjoeji, dle lin dah tjuvrieh båateme ryöveme jïh båvveme gaajhkh dah almetjh.

 

Filmregissør Nils Gaup mottar Amandaprisen i 1988 for beste norske spillefilm i 1988. Foto.

 

 

Jaepien 1987 Nils Gaup filmem tjuvriej bïjre darjoeji man nomme "Ofelaš" noerhtesaemien gïelesne, daaroen gïelesne "Veiviseren".



 

Oppgaver

Aktuelt stoff